Gratis Indledningssamtale

60 65 29 06

 !! 👶💛Jeg er på barsel i 2026 👶💛 !! Der kan desværre ikke bookes tider før efter november 2026 !!

 

 

!! 👶💛Jeg er på barsel i 2026 👶💛 !! Der kan desværre ikke bookes tider før efter november 2026 !!

Vibeke Rask Bentsen

”Terapi skal føles mentalt og mærkes kropsligt”

Om mig, Vibeke

Certificeret Psykoterapeut MPF

Jeg bor sammen med min mand, og vi lever i en sammenbragt familie med vores fælles barn, samt hans to børn fra tidligere + en forældet udgave af en kat.
Jeg er en kvinde med fart over feltet, både i mit faglige virke som selvstændig psykoterapeut, socialrådgiver, som musiker og som kone, mor, bonusmor, veninde m.m. Jeg elsker at være kreativ i alt hvad jeg laver, og så udvikler jeg mig særligt i relationer til andre, samt min evige nysgerrighed på, hvordan jeg bliver den bedste udgave af mig.
Jeg er oprindelig håndværker, som i stedet for et svendebevis i hånden fik en arbejdsskadesag ½ år før min svendeprøve. En lang proces startede i mit liv, fordi jeg i denne krise fik muligheden for at gøre noget andet. Denne rejse bød på mange forskellige bump, men også nye venskaber, en ny retning med en ny uddannelse, nye jobs osv. Et job sendte mig på en grunduddannelse fra IFUAM (Første år af Psykoterapeutuddannelse). Jeg åbnede op for et helt mentalt pulterkammer med ting, som jeg skulle rydde op i og fandt hurtigt ud af, hvordan altid omkring mig, forandrede sig positivt i takt med jeg ryddede op.
Den grunduddannelse blev til starten på en drøm. En drøm om at kombinere socialrådgiver og terapeut, da jeg i denne følte mig hjemme og tilpas. Da jeg stod midt i uddannelsen som terapeut skete et skifte, hvor endnu en proces sendte mig på en rejse og søgte nye udfordringer, hvilket ledte mig til der, hvor jeg står nu. Det som jeg svor, at jeg aldrig skulle arbejde med, fik jeg lyst til at prøve af og udfordre mig selv med. I dag sidder jeg som socialrådgiver i en kommune, hvor jeg både benytter min uddannelse som terapeut og som rådgiver.
Dertil kommer dette ind, lysten til at springe ud som selvstændig terapeut og kunne arbejder med at udvikle, hjælpe, bearbejde, styrke, bevidstgøre m.m. klienter der ønsker et andet liv, eller en bedring af det liv de har. At arbejde med mental hygiejne, udvikling, kriser og holde andre i hånden i deres processer.
Jeg har ligesom så mange andre en historik og har haft en tung rygsæk, hvor jeg har foldet det hele ud og arbejdet med min egen livshistorie. Jeg har i mit liv stået i kriser, hvor jeg har oplevet, at terapi har givet mig et bedre afsæt til at kunne stå i det, der er svært og have troen på, at jeg kommer ud på den anden side. Jeg har også selv benyttet terapi til at nå til en accept i, at det er som det er. At give slip på det, som jeg alligevel ikke kan ændre. Det har været det mest mærkbare i mig.

Min tilgang og kerneværdier

Jeg er Certificeret Psykoterapeut MPF, uddannet hos IFUAM, gennem en 5-årig uddannelse bestående af tre dele. Grunduddannelse, Træningsforløb og Par, Familie og Gruppeforløb.

Det er med udgangspunkt i Carl Rogers Klientcentreret terapi, oplevelsesorienteret terapi, suppleret med gestaltterapi, kognitiv terapi og med et stort fokus på tilbagevendende kropslig bevidsthed og opmærksomhed.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforeningen

Jeg tror på at når vi bliver set, hørt og mødt, i de sværeste ting i livet, så giver det åbninger til at skabe forandring. Jeg tror på at forandring er muligt ved at være nysgerrig og at kærlig refleksion flytter ind, når modparten er klar til det.
Det skal give mening det vi laver i terapien, så der kan læres nyt og tilegnes nye handlingsstrategier eller mønstre.
Af kærlig opmærksomhed i terapien, følger der også sandhed og autentisk nærvær. Jeg tror på at sandheden kan gøre ondt. For mig er det en kerneværdi, at jeg er autentisk i kontakten til andre og bruger her mig selv som et evigt kompas, i hvad der føles rigtigt og forkert.

Min erfaring

Jeg er nået til at terapi skal føles mentalt og mærkes kropsligt.
Jeg har selv haft egen terapi i forbindelse med min uddannelse, i form af individuel terapi, parterapi, gruppeterapi, supervision, og familieterapi. Jeg går fortsat i terapi og får Supervision, da livet jo er dynamisk og i evig forandring, hvilket jeg gerne vil blive ved med at være nysgerrig på – både fagligt og personligt.

Mine uddannelser

  • Psykoterapeut MPF
  • Socialrådgiver

Jeg arbejder med individuelle og par, både i mit terapirum og online

Individuel terapi

Terapi gør dig klogere på dig selv, dine relationer og giver dig derved en mulighed for en forandring til, at leve sådan som du syntes at dit liv skal leves.

Par terapi

Det kan være du og din partner ikke forstår hinandens behov og at I kommunikerer forskelligt, så konflikter fylder mere end kærlighed.

Online terapi

ONLINE - Alle terapi former er også muligt online, dog anbefaledes første terapi at være fysisk.

"Jeg er for nyligt opstartet hos Vibeke, efter jeg af flere omgange har forsøgt mig med andre - både terapeuter og psykologer, men aldrig følte kemi eller dybere forståelse. Jeg gik egentligt ind til første session meget skeptisk og forsøgte nok ubevidst ikke at lukke ordentligt op og dykke ned i noget der kan gøre ondt, men Vibeke pressede mig kærligt ud i det, hvilket overraskede mig meget og jeg følte for første gang, at der var noget der ændrede sig, jeg har indtil nu fået nogle gode redskaber der hjælper mig bl.a i mit forhold og min måde at håndtere ting på. Vibeke anerkender og bringer nye vinkler i spil og jeg føler selvom hun kan være objektiv, at hun altid er på min side, hvilket for mig, skaber et trygt rum at være og dele i. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger💫"

Sofia